”Du skal skrive præcist, ærligt og elegant for at skrive godt” siger noget om at skulle forberede sig. Sætte sig ordentligt ind i sagerne. Sikre sig eksakt viden om forskellen på rigtig og forkert. Gøre en indsats for at forstå modtageren og formulere sig derefter.
Det siger noget om at arbejde med problemstillingen og teksten. Forske, efterprøve, skifte vinkel og se, hvad der sker. Om at søge den ordlyd, der ganske enkelt er mere præcis og rarere ved både øjne og ører end de andre.
"...præcist, ærligt og elegant" sikrer efter min mening, at alle relevante dimensioner tænkes ind i kommunikationen, og således er Ciceros holdning til god kommunikation også blevet min professionelle ambition.